Fascieterapi

Klinik Rothmann tilbyder specialiseret fascieterapi til dyr som hunde, katte og heste.

Hvad er fascier?

Fascier er bindevæv, der udgør et tredimensionelt netværk, som omgiver og forbinder muskler, organer, knogler, kar og nerver, og dermed får alle de nævnte strukturer til at glide og bevæge sig i forhold til hinanden. Dermed har fascier en central betydning for kroppens bevægelighed og mobilitet. Fascier er et sammenhængende system, der ikke starter eller stopper noget sted. Der er et lukket system, på samme måde som for eksempel hjerte-/karsystem er det. 

Fascier fungerer som kroppens indre “skelet” og udgør blandt andet sener og ledkapsler.  

Fasciers egenskaber

Fascier har mange egenskaber og kvaliteter.  

Fascier er et kommunikationssystem, der er essentiel for at skabe bevægelse.  

Fascier understøtter styrke, elasticitet og eftergivelighed. Fasciers styrke, elasticitet og eftergivelighed, har blandt andet betydning for hvordan kraft overføres fra en muskel til en anden. Hver gang dyret laver en bevægelse, involverer det nerver, muskler, sener og knogler. Bevægelsen kræver koordination af alle disse strukturer for at bevægelsen bliver præcist udført. Samtidig med at bindevævet skaber glid og bevægelighed, har det også en stabiliserende effekt, både passivt og aktivt. 

Har du et spørgsmål eller brug for hjælp?

Kontakt Klinik Rothmann allerede i dag for kompetent sparring og rådgivning.

Hvornår opstår problemer i fascier?

Skader, traumer, overbelastning, stress og dårlig kropsholdning (anatomi) kan få fascievævet til at blive stift. Dette skaber restriktioner og smerter, som nogle gange kan give smerter langt fra det oprindelige problem. 

Find svar på fascia terapi?

Fik du ikke svar på dine spørgsmål?

Fascia er bindevævet, der forbinder og støtter kroppens muskler, led og organer. Hvis fasciaen bliver spændt eller påvirket, kan det føre til nedsat bevægelighed og smerter hos dyret.

Behandlingen starter med en grundig vurdering af dyret, hvor eventuelle problemområder afdækkes. Under selve terapien anvendes blide tryk og stræk for at løsne spændt fascia. Dyret får pauser og behandlingen tilpasses dets behov.

Hund, kat og hest er ofte i fokus, men alle dyr med nedsat bevægelighed, ømhed eller smerter kan potentielt have gavn af fascia terapi.

Fascieterapi – behandling

Fascieterapi (også kaldet myofascieterapi eller Myofascial Release) er en manuel behandlingsform, der løsner spændinger i bindevævet (fascia), øger bevægeligheden og reducerer smerter. I behandlingen anvendes stump akupunktur med en stemmegaffel til at frigøre det stive bindevæv, så musklerne kan fungere optimalt, og blod- og næringstilførsel forbedres. 

51 64 13 12 Send mail